Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på det du er interesseret i at vide noget om.

Serie og parallel forbindelse af batterier

Sådan serieforbindes batterier

Minuspolen på det ene batteri forbindes med pluspolen på det andet batteri. Den samlede spænding (volt) bliver således summen af spændingen på de batterier, der serieforbindes. Kapaciteten forbliver uændret.

Eksempel: Hvis to batterier på hver 2Ah (Amperetimer) og 6V (Volt) serieforbindes, vil udgangsspændingen være på 12V og kapaciteten på 2Ah.

 

Serieforbindelse af batterier

 

Fordele og ulemper ved serieforbindelse

Serieforbindelsen gør det muligt på denne måde at producere en højere samlet spænding. Ulempen er dog, at det svageste batteri påvirker den samlede ydelse af de forbundne batterier. I værste fald kan ét defekt batteri betyde at den samlede række af forbundne batterier ikke virker.
Det optimale resultat får man, hvis man bruger batterier fra den samme producent og af den samme type.

 

Sådan parallelforbindes batterier

Når batterier parallelforbindes forbindes pluspol med pluspol og minuspol med minuspol. Den samlede kapacitet (Ah) bliver således summen af kapaciteten på de batterier, der parallelforbindes. Spændingen forbliver uændret.

Eksempel: Hvis to batterier på hver 2Ah (Amperetimer) og 6V (Volt) serieforbindes, vil udgangsspændingen være på 6V og kapaciteten 4Ah.

Parallel forbindelse af batterier

 

Fordele og ulemper ved parallelforbindelse

På samme måde som med serieforbundne batterier er den samlede batteripakke afhængig af at alle batterierne fungerer optimalt. Derfor bør man også overveje om om et stort batteri er en bedre løsning end mange små batterier.
Under alle omstændigheder skal man være opmærksom på at alle batterierne er af samme type, kapacitet, alder og ladetilstand.

Som en sidste ting kan det nævnes at det er vigtigt at de ledninger, der forbinder batterierne er korte og lige lange, hvis man vil have det optimale resultat.

(2) Comments

  1. Hvad sker der, hvis man på trods af ovenstående alligevel parallelforbinder et 115 Ah og et 180 Ah batteri?

    • Hej Dorte

      Jeg beklager det lidt sene svar, men jeg skulle lige vende dit spørgsmål med vores leverandør.
      Han skriver følgende:
      “Aufgrund der unterschiedlichen Innenwiderstände teilt sich der Laststrom und der Ladestrom nicht gleichmäßig auf. In der Folge fällt die (Gesamt-) Batterie vorzeitig aus.”
      Det vil sige noget i retning af: På grund af forskellige indre modstand i batterierne vil ladestrømmen ikke fordele sig ensartet og den samlede batteripakke vil derfor ikke blive opladet optimalt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You can use these HTML tags and attributes <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>